Jeg er vist ikke den eneste, der længes efter foråret. Forår=alt uden sne! Selvom jeg sagtens kan nyde sneen og se det smukke i den, så har den bare været her frygtelig længe og gør mange ting besværlige.
Hvad gør man? Man dropper al nærighed og køber knitrende tulipaner og sprøde påskeliljer, som kan lyse op i stuen og gøre en glad.
I sidste uge var det min mormors 87-års fødselsdag. Vi var i tvivl om, hvad vi skulle give hende. Nogen gange er det faktisk det mest indlysende, som også fungerer bedst. Min søster, kæreste og jeg købte en stor buket blandede tulipaner og en æske chokolade gennem Interflora. Mormor blev så glad og syntes, det var den fineste buket, hun nogensinde havde set. Det er jo rørende nemt at bestille blomster til andre, og jeg var ret vild med Interfloras e-butik, hvor man ved at klikke på de forskellige priser kan skrue op og ned for buketstørrelsen. Simpelt, men virkningsfuldt.
Nogle af de blomster, jeg sætter mest pris på, er forårsbebudere som krokus, erantis, anemoner og vintergækker. Da jeg for mange år siden arbejdede som pædagogmedhjælper i en naturbørnehave, terpede jeg løs med de stakkels unger, for de skulle bare kende forårsblomsternes navne (min egen datter kan godt glæde sig). Jeg synes, det er almindelig dannelse, at man kender de mest almindelige planter i naturen omkring os (og nu lyder jeg måske som en på 80, men jeg står ved det), og jeg har altid syntes, det var så sært, når nogen var ude af stand til at kende forskel på eg og bøg.
Det er da lidt af et mirakel, når kridhvide vintergækker kækt skyder op ad jorden. År efter år. Læs mere om vintergækker her (her har jeg også det smukke billede i toppen fra). Foråret skal nok komme, selvom det lige nu er gemt under sneen. Until then - blomsterhandler here I come.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar