Jeg er en inkarneret tedrikker og har aldrig lært at drikke kaffe. Te indbyder automatisk til fordybelse, rolig nydelse og til, at man holder en lille pause, mens man nyder den. Man drikker bare ikke en kop te på farten, ligesom man ville gøre med en kop kaffe to go. Man sætter sig ned og lader sig indhylle i duften, farven og smagen (eller det gør man i den ideelle verden). Te er varmt, trygt og trøstende. Te med mælk og honning er dobbelt så hyggeligt.
Både grøn, sort og hvid te stammer fra planten Camellia Sinensis eller underarter af den. Grøn og sort te kommer altså ikke fra forskellige planter. Teen er tebuskens blade, som man bare behandler forskelligt, alt efter hvilken type te man ønsker at fremstille. Grøn te er ufermenteret (u-gæret) og altså blot tørret efter en kort opvarmning, mens sort te først tørres, hvorpå bladene rulles mellem plader, så de knuses. Bladene lægges så ud på borde, så de kan gære/fermentere, og det er her, teen bliver mørk. Til sidst tørrer man teen og sorterer den efter bladstørrelse. De allermindste blade hedder oplagt nok ”dust”, mens de store hedder ”leaf”.
Man høster te på forskellige tidspunkter af året. Den første høst kaldes first flush og er også den mest eksklusive. Hvid te laves af de fineste hvide knopper og sarte spidser på bladene, og det er derfor også en af de dyreste former for te.
Hvis man er professionel tesmager kan man afgøre, hvor højt og i hvilket klima teen er blevet dyrket, og hvornår den er blevet plukket – bare ved at smage på teen. Og så spytter man vist også teen ud, når man har smagt den, ligesom en vinsmager.
Te er altså virkelig en videnskab, og der findes uendeligt mange tetyper og -blandinger. Hvis man er hardcore tedrikker, så har man en tepotte til hver slags te, ligesom almindelige mennesker har en kande til kaffe og en til te. Man sørger også altid for at tebladene kan svømme frit rundt i vandet, og man hader alle former for posete, som ikke er fint nok. Selvom jeg elsker te, synes jeg nu, det er ganske fint at bruge tefiltre af papir, og man kan også sagtens få gode poseteer. Fluks anbefaler jeg lige min yndlingschaite, Tea Pigs Bolly Good chai tea som jeg desværre ikke er stødt på herhjemme. Jeg har købt den i Harvey Nichols (mmmm… dejligt stormagasin i England, som kunne udgøre et blogindlæg i sig selv) i London, men den kan også købes online.
I øvrigt skal man jo heller ikke holde sig for god til at blive tiltrukket af en te, bare fordi den kommer i en flot dåse. Så så man lige sig selv stordrikke alle former for Kusmite, fordi dåserne er så fine.
Urtete kan også være lækkert, men jeg er bare ikke stødt på særlig mange, som smager af andet end hø og Thy-lejr. Der er dog én, man aldrig går fejl af: Frisørens teblanding, som man bl.a. kan købe hos Hans & Grethe Kaffe i Århus. Den smager vildt godt og fyldigt af lakrids, mynte og andre gode sager.
Tip: hvis du gang på gang oplever, at din grønne te bliver bitter, så kan det være, fordi du brygger den med for varmt vand. Lad vandet køle lidt ned, før du hælder det over den grønne te, og se om ikke det gør en forskel.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar