søndag den 21. februar 2010

Ingenting så stille som sne


Barnet stod op kl. 05.56. Jeg var temmelig træt, men når et lille væsen ligger og roder rundt ved siden af én, og man faktisk næsten kan høre, at hun smiler, så hjælper det lidt på det.
Hvis jeg ikke var stået så tidligt op på en højhellig søndag og havde besluttet mig for at gå en tur med barnevognen, så var jeg gået glip af morgensolen, som lige for tiden da vist er lidt af en sjældenhed.






Jeg ville heller ikke have lagt mærke til de myriader af fodspor, som var frosset fast ude på stien foran vores hus eller have set skoven mod den blå himmel og min og barnevognens skygge på sneen.



Men jeg ville have haft varme hænder. De blev faktisk så kolde, at et stk. nærdød mor sendte hede blikke til barnets rulamsluffer og måtte kamptrave hjem bag Oddervognen for at overleve. 
Det kan godt være, den her vinter er pæn (ihvertfald her til morgen), men den er dæleme kold og lang.



Nu faldt der ingen sne i dag, men jeg kom alligevel til at tænke på Helge Rodes digt Sne, som de fleste af os nok kender som sangen Der er ingenting i verden så stille som sne. Det er vanvittigt smukt. 

Der er ingenting i verden så stille som sne,
når den sagte gennem luften daler,
                      dæmper dine skridt,
                      tysser, tysser blidt
på de stemmer, som for højlydt taler.

Der er ingenting i verden af en renhed som sne,
svanedun fra himlens hvide vinger.
                      På din hånd et fnug
                      er som tåredug.
Hvide tanker tyst i dans sig svinger.

Der er ingenting i verden, der kan mildne som sne.
Tys, du lytter, til det tavse klinger.
                      O, så fin en klang,
                      sølverklokkesang
inderst inde i dit hjerte ringer.

2 kommentarer:

  1. Kære Maria
    Nej, ingenting er så stille som sne, verden fortættes omkring os, og jeg mærker rigtigheden af dine betragtninger om hverdagen. Tænkte med det samme på Dan Turells digt "Jeg holder mest af hverdagen". Det giver da god mening, at holde af hverdagen, når det nu er noget, som de fleste af os har så meget af! Jeg har læst dine hverdagsindlæg, og mærker duften af æbler, kanel og vanille bølge omkring mig, selvom jeg endnu ikke har en eneste kage i ovnen! Billederne er smukke og et bevis på, at der er mange detaljer i hverdagen, som sætter sig spor. Glæder mig til at læse om dit hverdagsguld og lader mig inspirere til at nyde mit eget hverdagsguld noget mere. Tak for det.

    SvarSlet
  2. Kære Karin

    tusind tak for din kommentar. Hvor er du sød! Jeg er glad for, at mine indlæg giver dig inspiration. Det er en af de ting, jeg gerne vil med bloggen. Dejligt at få positiv respons.
    Kh Maria.

    SvarSlet